Der er millioner i at sælge brugte iPhones til danskerne. Det skriver Berlingske. Virksomheden Phonetrade, der startede med at sælge brugte iPhones i slutningen af 2013 har rundet en million i omsætning i år. Hos Brugte iPhones går det endnu bedre. Alene i juli solgte de for 900.000 kroner. I år er omsætningen steget 891%. Begge steder er forretningsideen at istandsætte brugte eller ødelagte iPhones og sælge dem videre med garanti. Og de kunne sælge mange flere end de gør nu. Danskerne står ligefrem i kø, da butikkerne slet ikke får nok brugte iPhones ti at dække behovet.

Det er ikke kun i butikker salget går strygende. I de første 10 måneder af 2013 blev der alene på Den Blå Avis sat iPhones for over 200 millioner kroner til salg.