Hvis man skal tro politikerne og eksperterne, så er der alt for få, der tager en håndværksfaglig uddannelse. Det betyder, at vi i fremtiden kommer til at mangle håndværkere, og med den moderne mentalitet taget i betragtning, er det også de færreste, der selv giver sig i kast med div. håndværksprojekter. Men hvis man ser ud over sin berøringsangst og gider bruge lidt tid på at sætte sig ind i tingene, kan man faktisk langt mere end man går og tror, og mobilen er en glimrende sparringspartner.

Rigtig meget kan – og må – du gøre selv

Står du med et bygge/renoveringsprojekt på hånden, er det vigtigt at få klarhed over love og regler på det pågældende område. Der er tonsvis af projekter, du selv må give dig i kast med, men der findes også nogle, der kræver en fagmand. Hvis projektet kræver en professionel, er det dog stadig en god idé, at sætte sig ind i selve arbejdets omfang, så du har nogenlunde styr på hvad der skal ske, hvordan og hvorfor.

Hvis ikke arbejdet kræver autorisation eller lignende, og du har mod på at gøre det selv, så kan du komme langt ved at bruge mobilen som sparringspartner. Hvis du f.eks. skal skifte døre eller vinduer, er det en opgave du gerne selv må varetage, og som faktisk slet ikke er så svær at fikse, som mange måske går og tror. Grunden til, at mange af os har en smule berøringsangst i forhold til gør-det-selv projekter – selv de relativt simple som udskiftning af døre og vinduer – er at vi er uvidende. Vi kender simpelthen ikke omfanget af arbejdet og det gør os utrygge. Det svarer lidt til, at få bind for øjnene og blive bedt om at røre ved noget, vi ikke ved hvad er. Vi ved det ikke er farligt, men usikkerheden i forhold til hvad vi får mellem hænderne er ubehagelig. Også selvom det er ganske harmløst.

På samme måde føler mange sig udfordret og får en vis grad af berøringsangst, når de stilles overfor en opgave, de ikke kender svaret på med det samme – som f.eks. udskiftning af døre og vinduer – men med lidt research og mobilen som hjælpepartner, kan du hurtigt få styr på både skruer og karme, døre og vinduer.

Hvad må du ikke selv?

Udskiftning af døre og vinduer er en temmelig simpel proces, men hvis vi graver lidt i byggeprojekterne, kan vi også sagtens blive stillet i situationer, hvor vi er nødt til at konsultere de professionelle. Specielt indenfor VVS og el, skal man være påpasselig, da en forkert udført opgave ikke bare er problematisk, ulovlig og ikke omfattet af din forsikring, men i værste fald også potentielt livsfarlig.

Sikkerhedsstyrelsen har udviklet en app, der fortæller om et projekt kræver autorisation eller ej, og om du dermed må give dig i kast, eller om du skal have en håndværker til at gøre det.
Selvom du måske har gode erfaringer som gør-det-selv mand, er det vigtigt at understrege, at hvis arbejdet kræver autorisation – uanset hvor banalt det måtte være – så skal du ikke begynde at gøre det selv.