Apples kort kan nu også bruges til at finde delecykler med. Det sker via et samarbejde med Ito World, der i øjeblikket inkluderer oplysninger om delecykler i 179 byer i 36 forskellige lande. Umiddelbart ser der ikke ud til at der er nogle danske initiativer med.

For at finde en delecykel, skal du ganske enkelt bare søge på "cykeldeling" i Apples kort på en iOS-enhed eller en Mac. Så bliver der vist en oversigt over steder hvor du kan finde delecykler i nærheden. Du kan også søge på specifikke steder, for eksempel "cykeldeling Berlin".

Tjenesten er dog begrænset til at vise hvor du kan finde delecyklerne. Oplysninger om hvor mange der er på de givne lokationer samt de delecykler der ikke benytter faste pladser, bliver ikke vist.