Teleselskabet 3 begynder i dag at sælge Apple Watch Series 3 (GPS + Cellular) med indbygget mobilforbindelse. Med indbygget mobilforbindelse kan man være online, modtage opkald og sende beskeder på uret, også selv om man er væk fra sin telefon. Apple Watch med mobiladgang kan kendes på at den digitale krone er rød for enden som på billedet øverst.

"Vi er meget glade for at være den første teleoperatør, der kan tilbyde Apple Watch Series 3 med indbygget mobilforbindelse. Det er en teknologi, som længe har været efterspurgt – så vi har store forventninger til, hvordan markedet tager imod det", siger David Elsass, direktør for privatmarkedet hos 3.

Du behøver ikke et nyt simkort, da uret har indbygget simkort (det såkaldte eSIM) og deler telefonnummer med din iPhone. Dette kræver til gengæld et særligt abonnement. For at hjælpe kunderne i gang har 3 et særligt introduktionstilbud, hvor kunder hos 3 kan få et abonnement til Apple Series 3 (GPS + Cellular) uden beregning de første tre måneder. Herefter vil prisen være 30 kroner om måneden.

Du kan læse mere om Apple Watch hos 3