Nu kommer Apple Watch 3 med indbygget LTE-understøttelse endelig til Danmark. Det betyder blandt andet at du kan streame fra Apple Music, modtage beskeder eller få vejvisning uden en iPhone. Du kan også foretage telefonopkald direkte fra uret. Du behøver ikke et nyt simkort, da uret deler telefonnummer med din iPhone. Dette kræver til gengæld et særligt abonnement. I øjeblikket kan dette kun fås hos 3 og det koster 30 kroner ekstra per måned. 3 lover dog at de første tre måneder er gratis.

Apple Watch Series 3 (GPS + Cellular) kan købes i forsalg hos 3 den 4. maj og ugen efter - den 11. maj - vil uret kunne købes direkte i 3Butikkerne.