Det er lykkedes en udvikler at få en Game Boy-emulator til at køre på et Apple Watch. Med emulatoren kan man spille Game Boy- og Game Boy Color-spil på sit ur. Ifølge udvikleren er resultatet overraskende brugbart. Det tog ham lidt tid at finde den rette balance mellem ydelse og framerate, men resultatet er altså i orden.

Selvom styringen lyder som et problem, når man sammenlignet et Apple Watch med knapperne på en Game Boy, mener udvikleren faktisk at hvis bare frameraten havde været lit højere, så ville interationen via Apple Watch næsten være bedre end et hardwarebaseret D-pad. Man bruger en kombination af den digitale kroner samt tryk og bevægelser på skærmen til at styre med.

Vi skal ikke regne med at emulatoren kommer i App Store, da Apple tillader ikke emulatorer. Men koden er frit tilgængelig så interesserede kan selv hente den og lege med.

Du kan hente koden på github oig læse mere om udviklingen her: gabrieloc.com/2017/03/21/GIOVANNI.html