Apple Watch er ifølge Apple vandtæt. Uret kan godt tåle at komme i kontakt med vand når man bader, vasker hænder eller er ude i regnvejr, men ikke beregnet til svømning og dykning. Apple Watch er klasificeret som vandtæt efter IPX7. Det betyder at det kan tåle at blive nedsænket på op til 1 meters vanddybde i 30 minutter.

1 meter lyder ikke af meget, når selv de billigste ure er klassificeret som "30m" i vandtæthed. Der er dog tale om to helt forskellige standarder. IPX er beregnet til elektronik og kan ikke sammenlignes med mærkningen af ure. "30m" betyder således ikke, at uret kan holde til at komme ned på 30 meters vanddybde. Faktisk er 30m-ure kun stænktætte og kan ikke engang tåle at komme med i bad. Vi skal op på 50m før uret kan bruges til svømning og 100m før det kan bruges til snorkling. Med andre ord totalt misvisende betegnelser med de metertal. Og i hvert fald ikke noget der kan sammenliges med IPX-standarden.

Apple Watch vandtæt: Klarer 1.200 m's svømning

Tilbage til Apple Watch. Ray Maker der er tech-blogger og dyrker udholdenhedssport har testet Apple Watch under en regulær træningssession i et 50 meters svømmebasin. Her tager han 1.200 m uden at ure lider skade. Pulsmåleren virker ikke ordentligt under svømningen, men det er helt normalt ifølge Maker, men den teknologi, der benyttes. Der er ikke tale om en defekt, men at sensorer ganske enkelt ikke kan måle præcist under vand. Selvom uret ikke er nedsænket på 1 meters vand og er i bassinet mindre end 30 minutter, og der derfor ikke burde være nogle problemer, er regulær svømning meget hårdere for uret. De er de mange nedslag med hånden, der er hårde ved uret, idet det sker med meget større kraft end hvis uret bare holdes under vand. Det var testen af dette, der var Makes primære fokus med testen.

Dernæst en tur fra 10 m-tårnet og et simuleret dyk til 40 m

Efterfølgende tog Maker testen en skridt videre og tog uret på under først to udspring fra 5 meters højde og siden et fra 10 meter-tårnet. Her er der ekstra meget smæk på, når uret rammer vandet. Også dette klarede uret uden problemer.

Det sidste test skete ikke i bassinet med i et vandtank, der kan simulere neddykning på dybt vand. Han foretog to simulerede neddykninger til 40 meters dybde, og heller ikke dette tog livet af Apple Watch, der virkede som det skulle efterfølgende.

Apple Watch er altså noget mere vandtæt end Apple oplyser. Faktisk tyder Makers tests på, at det kan klare det meste som almindelige mennesker vil udsætte det for.

Apple Watch er altså vandtæt, men Apple garanterer det ikke

Der er dog lige den hage, at Apples garanti ikke gælder disse ting. Uanset uret kan holde til det, vil Apple i teorien kunne afvise skader, da det altså ikke er certificeret til den slags brug. Det er derfor på helt eget ansvar, hvis man alligevel gør det. Måske er man også uheldig at få et ur, der ikke klarer sig så godt, så det skal betegnes som en ren bonus. Men i hvert fald viser det, at man kan tage det helt roligt i forhold til at tage uret på i bad eller på en afslappende neddypning i poolen på sommerferien. Ray Maker noterer dog, at da uret ikke har nogen funktioner relatere til svømning, er der ingen pointe i at bruge det til svømmetræning.