Ifølge en ny undersøgelse, er Apple TV gledet fra tredje- til fjerdepladsen over de mest solgte streaming-enheder i USA. I 2013 var kun markedsledende Roku samt Chromecast foran Apple, mens Amazon i 2014 også sneg sig foran.

Kigger man på brugen af enheder i stedet for salgstallene, klarer Apple sig lidt bedre. Her er Roku (37%) og Chromecast (19%) stadig foran Apple TV (17%), der dog ligger bedre end Amazon (14%). Som det ses er Roku klart foran de tre andre, som ligger ret lige.

Hvert femte amerikanske hjem har i dag en eller flere videostreaming-enheder.