Apple TV med 4K og bedre farver på vej
Apple tester i øjeblikket den næste generation Apple TV, der blandet andet vil understøtte Ultra HD 4K video. Derudover skulle enheden, der har fået kodenavnet J105, få forbedret farvegengivelse. Det skriver Bloomberg der citerer folk med kendskab til Apples planer.
Det har ellers været ret stille med rygterne om en ny Apple TV i et stykke tid. Vi skal helt tilbage til slutningen af 2015 for at finde seneste rygte om en ny Apple TV. Men nu skulle 5. generation Apple TV altså være på vej. Bloomberg forventer at den bliver lanceret senere på året.
Udover altså understøttelse af 4K og bedre farver er det ret sparsomt med konkrete oplysninger om den kommende Apple TV. Bloombergs artikel handler mere om hvorfor Steve Jobs vision for en revolution af TV-branbchen ikke er indtruffet som Apple havde "lovet". Hvad årsagerne er, og hvorfor Apple ikke kan komme ud over stepperne.