Apple oplyser at de i syv udvalgte lande - heriblandt Danmark - tilbyder studierabat på Apple Music-abonnementet. Prisen for studerende er 49 kroner per måned for et personligt abonnement, hvor normaltprisen er 99 kr per måned. Der er altså tale om halv pris. Bemærk at studietilbuddet ikke gælder familieabonnementet.

Studierabatten gælder i op til 48 måneder, der ikke behøver være sammenhængende. Der er kun studerende ved universiteter, der kan opnå rabatten. Gyldigheden af ens studieoplysninger verificeres via portalen UNiDAYS. Når de 48 måneder er gået, eller hvis man stopper eller færdiggør sit studie, overføres man automatisk til det normale abonnement.

Studietilbuddet gælder i disse lande: Australien, Danmark, Irland, New Zealand, Tyskland, UK og USA.

Læs mere hos Apple om betingelser og hvordan du får rabatten: support.apple.com/da-dk/HT205928