Apple har ansat en af USA's førende eksperter inden for virtual reality og 3D brugergrænseflader. Det skriver Financial Times. Manden er Doug Bowman, der tidligere har været professor ved Virginia Tech, og har erfaring med regulær virtual reality som eksempelvis Facebooks Oculus Rift såvel som augmented reality ala Google Glass.

Bowman har også skrevet bøger om 3D brugergrænseflader, og har fået flere priser for sin forskning inden for virtual reality og 3D brugergrænseflader. Det er med andre ord en af de rigtig tunge drenge, Apple har fået på holdet.

Det interessante er, hvad Apple skal bruge hans viden til. Vil Apple udvikle en konkurrent til Facebooks virtual reality-briller? Handler det om en ny 3D grænseflade til Apples styresystemer? Eller skal han må arbejde på udviklingen af den bil Apple ifølge rygterne er i gang med? Hvis den skal være selvkørende, kan en mand som Doug Bowmans ekspertise måske være det, der gør forskellen.

Apple har et lille hold, der arbejder på virtual reality, og Apple har også flere patenter i den henseende, men reelt ved ingen ud over Apple selv, hvad der skal komme ud af det.