En gruppe amerikanere har sagsøgt Apple for $5 millioner på grund af den nye “Hjælp til Wi-Fi”-funktion i iOS 9. Det er en funktion, hvor iPhonen anvender mobildata automatisk, hvis Wi-Fi-forbindelsen er dårlig. Før hen blev Wi-Fi altid prioriteret højest uanset hastigheden.

Når mobilnettet anvende mere, betyder det selvfølgelig også højere telefonregninger, hvis ikke man har et abonnement med data inkluderet. Det er det sagsøgerne er utilfredse med. De mener ikke det er i orden, at Apple automatisk har slået funktionen til, og vil have Apple til at dække de ekstra omkostninger, de påstår de har haft.

Der kommer næppe noget ud af denne retssag. Apple vil henvise til deres 51 siders lange brugerbetingelser, hvori der givetvis står at det er noget man accepterer ved ibrugtagning. Men går den så går den. I USA anlægges retssager ofte på advokatens anledning, da han får en vis procentdel af de penge han kan skrabe ind. Derfor går advokaterne ligefrem og leder efter andres fejl, hvorefter de skal finde nogle, der er blevet ramt, så der kan føres en retssag. Bare or en sikkerhedsskyld. I Danmark havde de fleste nok valgt at æde en evt. højere telefonregning, og så slå funktionen fra, hvis man ikke ville bruge den. Det kan gøres under Indstillinger > Mobil > “Hjælp til Wi-Fi”.