Probendi, en irsk softwareudvikler, har sagsøgt Apple for at overtræde god markedsføringsskik. Ifølge Probendi bruger Apple ordet "iWatch"i deres AdWords-kampagner på Google. Det skriver Bloomberg.

Adwords er en tjenetse som Google tilbyder, hvor man kan betale Google for en annonce ovenover søgeresultaterne, når der søges på bestemte søgeord. Vi snakker altså ikke om de organiske søgninger, hvor det er Google algoritmer, der afgør hvilke sider, der skal præsenteres for søgeren, men betalte reklamer, hvor man selv vælger, hvilke søgeord man skal vises på.

Det er altå her, at Apple beskyldes for urent trav. Urent fordi det er Probendi, der har rettighederne til iWatch-varemærket i Europa. Ifølge en ny dom fra Sø- og Handelsretten kan det være en overtrædelse af lovgivningen, hvis man benytte konkurrenters varemærker i Adwords-kampagner.

"Kan være" er den centrale her. Det kommer an på en konkret vurdering i forhold til blandt andet mulighederne for forveksling.

Probendi, der altså er softwareudviklere, havde oprindeligt planlagt at lancere et Android-baseret ur kaldet iWatch for at lukrere på den meget omtale Apple Watch, som folk jo først troede netop ville komme til at hedde iWatch, har genereret. Det er dog droppet igen. Dette vil nok spille en væsentlig rolle i en evt. retssag. Når ikke Probendi har et produkt på gaden, er der jo reelt ingen mulighed for forveksling.

Der er høring i sagen den 11. november i Milano, hvor søgsmålet er anlagt.