Apple har netop annonceret det bedste regnskab for årets første tre måneder nogensinde. Omsætningen nåede $58 milliarder svarende til 400 milliarder kroner og overskuddet $13,6 milliarder svarende til 95 milliarder kroner. Det voldsomt gode resultat har fået Apple til at øge dividenden samt deres opkøb af egne aktier. Inden 2017 vil Apple have bruge mere end $200 milliarder af deres likvider på dette.

Det gode resultat skyldes især et godt salg af iPhones. 61,2 millioner blev der langet over disken i årets første tre måneder. Det er 40% mere end i samme periode sidste år. Salget af Mac's går også strygende. Salget nåede 4,56 millioner computere, hvilket er en stigning på 11%. Det går også forrygende i iTunes Store/App Store hvor salget er steget 29%. Til gengæld falder salget af iPads fortsat. 12,6 millioner solgte Apple, hvilket er et fald på 22%.

Apple forventet en omsætning på $46-48 milliarder for indeværende kvartal.