Apples betalingsløsning, Apple Pay, er kommet til Tyskland. Ved lanceringen fungerer Apple Pay med en lang række partnere såsom American Express, Deutsche Bank, Hanseatic Bank, HypoVereinsbank, Edenred, Comdirect og Fidor Bank samt betalingstjenester som o2, N26, boon, bunq og VIMpay.

Apple Pay gør det muligt at betale i butikker med trådløse betalingsterminaler med iPhonen og Apple Watch. ApplePay blev lanceret i USA i oktober 2014 og er siden kommet til en lang række lande, herunder Danmark, som kom med i oktober 2017. Ifølge undersøgelser står Apple Pay for 90% af samtlige NFc-betalinger på verdensplan.