Apple har annonceret opgraderinger til samtlige deres MacBooks i sortimentet, det gælder MacBook Pro, 12" MacBook og MacBook Air. Størst er opgraderigen af de to førstenævnte der begge får Intels nyeste Kaby Lake-processor, mens MacBook Air får en mindre opgradering af processorens clockfrekvens.

Alle opdaterede modeller kan bestilles og leveres med det samme (inden for en uges tid).

12" MacBook

Fås i to standardkonfigurationer.

Den ene har en 1,2 GHz dual-core Intel Core m3-processor og 256GB SSD. Den anden en 1,3 GHz dual-core Intel Core i5-processor og 512GB SSD. Begge har 8GB RAM og Intel HD Graphics 615.

De kan begge konfigureres med bedre processor og mere RAM.

Priser er 11.499 kr og 14.199 kr (link til Apple Online Store).

MacBook Pro

MacBook Pro fås i fem forskellige standardkonfigurationer. Tre med en skærm på 13" og to med en skærm på 15".

De to mindste 13"-modeller kommer uden Touch Bar og har 2,3 GHz dual-core Intel Core i5-processor, 8GB RAM og SSD på 128GB eller 256GB samt Intel Iris Plus Graphics 640. Den største 13"-model har Touch Bar med Touch ID, 3,1 GHz dual-core Intel Core i5-processor, 8GB RAM, 256GB SSD og Intel Iris Plus Graphics 650.

Priserne for de tre 13"-modeller er 11.499 kr, 13.299 kr og 15.999 kr (Link til Apple Online Store)

De to 15"-modeller kommer med Touch Bar med Touch ID, 2,8 GHz eller 2,9 GHz quad-core Intel Core i7-processor, 16GB RAM, 256G/512GBB SSD og Radeon Pro 555 (2GB) eller Radeon Pro 560 (4GB).

Priserne for de to 15"-modeller er 21.499 kr, 24.999 kr (Link til Apple Online Store)

Alle modeller kan konfigureres med bedre specifikationer.