Apple og Samsung meddeler i en fælles meddelelse, at de dropper alle patentretssager imod hinanden uden for USA, Det skriver Bloomberg.

"Apple og Samsung har aftalt at droppe alle tvister mellem de to selskaber uden for USA," står drt i meddelelsen. "Denne aftale indebærer ikke nogen licensordninger, og virksomhederne fortsætter med at føre de eksisterende retssager ved de amerikanske domstole."

Der er med andre ord ikke tale om et forlig, hvor den ene part betaler for at bruge den andens teknologi, men at de to parter bare er blivet enige om bare at droppe retssagerne - der er meget dyre at føre. Tidligere er Apple ved flere lejligheder blevet tilkendt milliardstore erstatninger fra Samsung fordi Samsung har kopieret iPhonen.

Tidligere i år og i 2012 har Apple lavet lignende aftaler om at droppe retssager med Google/Motorola og HTC.