Apple og Nokia oplyser i en pressemeddelelse at de har fundet en mindelig løsning på et licensslagsmål, der ellers var anlagt i retten og samtidig havde fået Apple til at fjerne alle Nokia-produkter (det tidligere Withings) fra Apples butikker.

Apple og Nokia er nu blevet enige om en flerårig aftale der giver Apple adgang til Nokia-teknologi relateret til netværksinfrastruktur og -tjenester. Samtidig kommer Nokias sundhedsprodukter (det tidligere Withings) tilbage i Apples butikker.

Både Apple og Nokia udtrykker tilfredshed med aftalen.