Apple og Disney har traditionelt haft tætte bånd, siden Steve Jobs i sin tid solgte Pixar til Disney, og blev Disneys største aktionær. Selv her efter Jobs' død er båndene bevaret. Disneys topchef, Bob Iger, er eksempelvis med i Apples bestyrelse.

Helt enige er dog ikke. I øjeblikket er der forlydende om, at de ikke kan blive enige om hvor mange af Disneys kanaler, der skal med i den TV-pakke, som Apple er ved at sammensætte til deres kommende online TV-service til Apple TV og iOS.

Disney ønsker alle eller i hvert fald de fleste af deres kanaler med i posen, mens Apple satser på færre kanaler, for at holde prisen nede. Det skriver TYhe Street. Disneys kanaler inkluderer populære kanaler som ESPN, Disney Channel, Disney Junior, Disney XD, ESPN2, ESPN Classic med flere.

Et af Disneys problemer er, at de eksisterende kabeludbydere er forpligtiget til at inkludere alle Disneys kanaler i deres pakker. Det har de aftalt med Disney. Hvis Apple får lov at vælge og vrage, vil kabeludbyderne kræve det samme. Resultatet bliver at de mindre populære Disney-kanaler vil ryge helt ud af kabelpakkerne, hvilket Disney selvfølgelig ikke er interesseret i, da de så mister penge.

Til gengæld er dette lige præcis hvad forbruger ønsker. Væk med pakkeløsninger og frit valg til sammensætning af kanaler, så man ikke betaler for noget man ikke bruger. Umiddelbart lyder det til, at Apple lander et sted midt i mellem.

Ifølge rygterne vil Apple lancere den nye TV-service sammen med en opgraderet Apple Tv med egen App Store på udviklerkonferencen WWDC i starten af juni.