For første gang er Apple blandt de fem største computerproducenter på det vesteuropæiske marked. Det er tallene for tredje kvartal 2011 fra analysefirmaet Gartner, der er opløftende læsning for Apple. Apple går stik imod strømmen i et faldende marked (-10%) ved at øge deres eget salg med 20%. Apple sidder nu på 7,6% af markedet sammenlignet med 5,7% for et år siden. Til sammenligning sidder Apple på hjemmemarkedet, USA, på 12,9% af markedet.

Tallene er for "rigtige" computere. Tablets er således ikke inkluderet i opgørelsen. Det er specielt de bærbare computere Apple oplever succes med. Her er vækstraten 28% sammenlignet med samme kvartal sidste år.