I en memo til de ansatte advarer Apple mod at lække fortrolig information og oplyser at det kan have store konsekvenser for de personer der gør det. Ironisk nok er denne memo blevet lækket til Bloomberg. Det samme skete sidste år, da et Apple seminar om at stoppe læks blev lækket.

Ifølge Apple gør folk det ofte ikke bevist og af ond vilje. I stedet bliver de manipuleret af journalister eller andre. De ansatte bliver smigret over henvendelserne og får talt over sig. Mediet der får historien vinder stort, mens den ansatte har alt at tabe.

Af memoen fremgår det, at Apple sidste år fandt frem til 29 personer der lækkede informationer til pressen. Så sent som i sidste måned blev en softwareingeniør fyret af Apple for at lække information om Apples software-planer. Ikke nok med at Apple fyrer ansatte der lækker information, de vil også få ekstremt svært ved at få jobs andre steder og risikerer også politianmeldelser og erstatningskrav. Sidste år blev 12 anholdt af politiet for at lække fortrolig information.

Apple oplyser desuden, at de har investeret massivt i at identificere og stoppe dem de lækker information. Forud for iPhone-lanceringen i september sidste år lækkede en ansat et link til iOS 11 GM til pressen. Det indeholdt en række detaljer om iPhone X, Apple TV og Apple Watch. Inden for ganske få dage fandt Apple frem til personen, der blev fyret på stedet. Undersøgelsen viste desuden at flere ansatte lækkede information på regelmæssig basis til en blogger på 9to5mac.

Du kan læse hele memoen hos Bloomberg.