Apple oplyser, at de vil streame live på Twitter fra iPhone-eventet onsdag aften. Der sker parallelt med at Apple streamer på apple.com og på Apple TV, som de plejer. Det bliver første gang at Apple tager Twitter i brug til live-streaming.

Eventet bærer overskriften "Gather Round" og starter klokken 10.00 lokal tid i Californien, hvilket svarer til klokken 19.00 dansk tid.

På eventet forventes det at Apple præsentere tre nye iPhones og et nyt Apple Watch. Læs mere her: iPhone-event 2018: Det kan vi forvente.