Apple har frigivet en stor opdatering til Swift Playgrounds. Opdateringen indeholder blandt andet en mulighed for at man kan abonnere på playgrounds fra tredjepartsudviklere. Der er også understøttele af nye robotter som IBM's TJBot.

Swift Playgrounds er en iPad-app som kan lære en at kode eller programmere i sproget Swift gennem en række interaktive øvelser udformet som en slags spil. Ideen er at gøre det at lære at programmere nemt og sjovt for alle. Målgruppen er folk uden programmeringserfaring overhovedet.

Swift Playgrounds er organiseret i en række øvelser der introducerer nye koncepter og guider brugeren gennem diverse udfordringer.

Kode lavet i Swift Playgrounds kan eksportere og bruges direkte i Xode til at lave rigtige iOS-eller Mac-apps med.

Swift Playgrounds 2.0 til iPad kan hentes gratis i App Store (link).