I anledning af det i år er 90 år siden den første optræden af Mickey Mouse har Apple lanceret Mickey’s 90th Anniversary Edition Beats Solo3 Wireless-hovedtelefoner. Udover de klassiske beats-hovedtelefoner med et særligtmotiv medfølger der et specialfremstillet etui i filt, et badge og et klistermærke. Alt sammen til en pris af 2.490 kroner.

Bortset fra Mickey-motivet har hovedtelefonerne de samme specifikationer som de almindelige Beats Solo3 Wireless-hovedtelefoner. Det vil sige Apple W1-chip, der gør det nemt at forbinde med iPhonen via Bluetooth, op til 40 timer batteritid samt hurtigopladning, der giver op til tre timers ekstra batteritid efter kun fem minutters opladning.

Du kan købe særudgaven af Beats Solo3 Wireless-hovedtelefonerne på Apple.dk (link).