Apple har lanceret en ny MacBook Air der er tyndere og lettere og byder på en strålende Retina-skærm. Derudover har fået fordelene og sikkerheden ved Touch ID, Apples nyeste tastatur og et pegefelt med Force Touch.

Apple har også tænkt på miljøet. Den nye MacBook Air er den grønneste Mac nogensinde. Blandt andet er kabinettet fremstillet af 100% genanvendt aluminium.

Designet er stort set som vi kender det. Apple har holdt fast i det ikoniske kileformede kabinet, men rammen omkring skærmen er blevet tyndere. Skærmen er 13,3 tommer og har fire gange så mange pixels som en HD-skærm og kan vise 48 procent flere farver end forrige generation MacBook Air.

På lydsiden har den nye MacBook Air bedre lyd end nogen­sinde før takket være den allernyeste lydtekno­logi. Stereo­højttalere leverer dobbelt så kraftig bas og 25 procent højere lydstyrke end forrige generation. Tre mikrofoner opfanger din stemme mere nøjtagtigt, når du laver FaceTime-opkald, diktererer eller taler til Siri.

Computeren har to Thunderbolt 3-porte (USB-C), der integrerer dataoverførsel, opladning og video­udgang i én port og leverer en hastighed på op til 40 Gb/s.

Specifikationer

  • 1,6 GHz dual-core-processor med Turbo Boost op til 3,6 GHz
  • 128 GB lagringsplads
  • 8 GB 2133 MHz LPDDR3-hukommelse
  • SSD-lager på 128 GB eller 256 GB
  • Intel UHD Graphics 617
  • Touch ID
  • Force Touch-pegefelt
  • To Thunderbolt 3-porte

Tilgængelighed og pris

De nye MacBook Air fås i sølv, space grey og guld til priser fra 10.499 kroner. De kan bestilles med det samme og bliver leveret fra 7. november (link til Apple Store).