Apple har lanceret Apple TV 4. generation med egen app Store og en ny avanceret fjernbetjening med touch- og Siri-kontrol. Alt sammen koblet sammen med et ny brugergrænseflade og tvOS bygget på iOS. Den nye Apple TV er bestykket med en A8-processor

Designet

Den nye Apple TV har beholdt designet fra den tidligere udgave, men er noget tykkere og tungere. Den måler 3,5 cm x 9,8 cm x 9,8 cm og vejer 425 gram.

Controlleren og Siri

Enheden kommer med en helt nye fjernbetjening med touchpad og Siri-integration. Fjernbetjeningen kommunikerer via Bluettoth 4.0 og har også en infrarød sender, så den kan opsættes til at overtage TV'ets normale fjernbetjening. Derudover er der indbygget accelerometer og gyroskop til styring af eksempelvis spil.

Fjernbetjningen oplades via et lightning-kabel, men kan holde flere måneder ved normalt dagligt brug.

Den nye Apple TV understøtter også tilbehør som gamepads og joysticks så længe de er MFi-certificerede, det vil sige virker med iPhonen eller iPaden.

Specielt Siri-integrationen er en af nøglefunktionerne ved den nye Apple TV. Dog kommer det kun til at virke i otte lande til at starte med. Danmark er næppe blandt de otte.

Ellers er ideen, at man via fjernbetjeningens indbyggede mikrofon kan styre Apple TV med stemmen. Man kan bede om at få vist film med Tom Cruise, få en oversigt over børnefilm, spole frem og tilbage i indhold, og stort set alt andet man kan tænke sig. Siri søger efter indhold på tværs af apps, der dog skal understøtte det fra udviklerens side.

Derudover kan Siri svare på relaterede spørgsmål som om hvem der er med i en film, og generelle ting som vejroplysninger etc.

Brugergrænsefladen

Den nye brugergrænseflade er fladere og mere enkelt. Man kan personliggøre hjemmeskærmen, opsætte screensavers, dobbeltklikke på hjem-knappen for at se nyligt brugte apps som i iOS og søge fra stort set alle steder.

Apps og App Store

Der hvor den nye Apple TV virkelig rygger er muligheden for at installere apps via en ny App Store. I princippet kan hvad som helst lade sig gøre. Det kan være traditionelle TV-apps som Netflix, HBO, DR, TV2, YouTube etc. samt spil og andre former for apps der streamer indhold lokalt.

Der er med andre ord ikke længere nogen grund til, at en TV-station ikke kommer på Apple TV. Det er bare at udvikle en app og putte den i Apple TV's nye App Store.

Der er dog nogle begrænsninger. Først og fremmest på en app kun fylde 200 MB. Alt derudover skal streames/hentes på Apples (eller egne) servere. En app kan altså ikke komme bundled med 4GB videofilm eller spilgrafik. Det skal hentes udefra og bliver så lagret i cachen. Det vil sige, at så længe der er plads, skal det ikke hentes hver eneste gang. Dette er formodentligt sat i værk for at undgå at en enkelt app, fylder hele lagerpladsen.

Andet

Apple TV 4 understøtter ikke 4K-videoafspilning, kun opløsninh op til 1.080p.

Pris og tilgængelighed

Den nye Apple TV kan købes for 1.399 kr (32GB) og 1.799 kr (64GB) i mere end 80 lande, herunder Danmark.

Opdatering: Kan nu købes i Danmark (link).