Apple har lanceret en ny 10,5" iPad Pro og har ved samme lejlighed sendt en redesignet 12,9" iPad Pro på markedet. Mest interessant er 10,5"-modeller, da den har en helt ny skærmstørrelse sammenlignet med tidligere iPads. Modellen erstatter den hidtidige 9,7" iPad Pro.

Den nye 10,5"-model har fået reducerer kanterne med næsten 40 procent, så den fremstår i et mere kompakt format og stadig vejer mindre end et halvt kilo.

Begge de to iPad Pro'er gælder, at det særligt er skærmen der er den store nyhed. Skærmene har en ny ProMotion-teknologi, som i kraft af opdateringsfrekvenser på op til 120 Hz gør det nemmere at scrolle, giver hurtigere responstid og får animeret indhold til at virke mere flydende. Apple Pencil får desuden en endnu hurtigere respons med ProMotion fordi den har en latenstid på kun 20 millisekunder, så den virker endnu mere flydende og naturlig at tegne med. ProMotion giver også en bedre skærmkvalitet og mindre strømforbrug, idet den automatisk justerer skærmens opdateringsfrekvens i forhold til indholdets bevægelser.

Skærmen er desuden Apples klareste iPad-skærm nogensinde og den har antirefleksbelægning, som gør det nemmere at se indholdet både indendørs og udendørs. True Tone justerer dynamisk skærmens hvidbalance, så den passer til lyset der, hvor du er, og giver en mere naturlig og nøjagtig visuel oplevelse. Det bredere farveområde sikrer, at iPad Pro kan vise farver i digital biografkvalitet.

Processoren i de to enheder en Apples egendesignede 64-bit A10X Fusion-chip, der leverer en ydeevne, der er hurtigere end de fleste bærbare PC'er på markedet i dag. Grafikken leveres af en 6-core-CPU eller en 12-core-GPU. Sammenlagt giver det op til 30 procent hurtigere CPU-ydeevne og 40 procent hurtigere grafikydeevne sammenlignet med tidligere. Batteritiden er den samme.

Priser og tilgængelighed

10,5" iPad Pro fås i sølv, spacegrey, guld og rosaguld til priser fra 5.599 kr. for 64GB-modellen med Wi-Fi og 6.799 kr. for 64GB Wi-Fi + Cellular-modellen.

12,9" iPad Pro fås i sølv, spacegrey og guld til priser fra 6.999 kr. for 64GB-modellen med Wi-Fi og 8.199 kr. for 64GB Wi-Fi + Cellular-modellen.

De nye iPad Pro-modeller kan bestilles fra og med i dag (link til Apple Online Store).