Apple har frigivet en mindre opdatering til tvOS 12. Opdateringen har versionsnummer 12.1 og kommer en måneds tid efter lanceringen af tvOS 12.

Hvad opdateringen byder på er uvist på nuværende tidspunkt, da Apple ikke offentliggør versionshistorik på tvOS. Vi må derfor gå ud fra, at der alene er tale om fejlrettelser og småforbedringer.

Du installerer tvOS 12.1 vi appen Indstillinger på dit Apple TV. Har du slået automatiske opdateringer til, behøver du ikke gøre noget. Så skal systemet nok selv opdatere.