Apple har udsendt invitationer til et presseevent, der afholdes i aften klokken 10.00 lokal tid. Det forgår i Apples hovedkvarter i Cupertino.

Som sædvanlig indeholder invitationen ingen informationer om, hvad det drejer sig om. Det eneste der oplyser er titlen "Hello again", der formodentlig er en reference til den første Macintosh-computer, der blev lanceret med et "Hello" på skærmen.

Ifølge rygterne er der tale om præsentation af nye Macs, med en ny MacBook Pro som hovednummeret. Det forventes at den nye MacBook Pro vil få et nyt design. Den vil blive lettere og tyndere og få et det samme tastatur som Apples 12 tommers MacBooks samt et større pegefelt. Alle porte vil blive af USB-C-typen og computeren vil få en ny touchbar med indbygget fingeraftrykslæser. MacBook'en er så godt som bekræftet, da Apple er kommet til at afsløre et billede af computeren i macOS.

Der er også rygter om en ny MacBook Air med opgraderede specifikationer men ellers ingen nyheder. Sidst men ikke mindst er det muligt at Apple ogå vil lancere en ny iMac på eventet.