Apple har lanceret en ny iPod touch med 64 bit A8-chip, M8 motion coprocessor og 8 megapixel kamera. iPoden har desuden en 1GB RAM, 4 tommer skærm, 802.11a/b/g/n/ac Wi‑Fi og som det første Apple-produkt Bluetooth 4.1. Den har derimod ikke længere et fastgørelspunkt til en bæresnor. Fingeraftryksteknologien Touch ID har heller ikke fundet vej til touchen.

CPU'en i den nye iPod touch er op til 16 gange hurtigere end den gamle, mens GPU'er er op til 10 gange hurtigere.

Touchen kommer med 16GB, 32GB, 64GB eller 128GB lagerplads i fem forskellige farver: Blå, lyserød, sølv, rumgrå og guld. Derudover sælges en rød iPod touch eksklusivt af Apple selv.

Priserne er 1.749 kr (16GB), 2.199 kr (32GB), 2.649 kr (64GB) og 3.499 kr (128GB)

Den nye iPod touch kan købes med det samme hos Apple (link)