På udviklerkonferencen WWDC præsenterede Apple i juni 2014 en ny udgave af OS X. OS X 10.10 er opkaldt efter Yosemite National Park og hedder derfor OS X Yosemite (læs mere om det her). Den endelige frigivelse skete i efteråret.

Herunder har jeg samlet alle nyhederne i Yosemite samt lavet en oversigt over de senere opdateringer til systemet.

OS X Yosemite er efterfølgende blevet afløst af OS X El Capitan.

OS X Yosemite hat fået nyt design

OS X Yosemite har fået et nyt opdateret design der fladere og mere strømlinet end tidligere - helt i tidens designånd og med tydelig inspiration fra iOS. Designet gør blandt andet udbredt brug af gennemsigtige flader og menubarer. Derudover har en masse små ting som fonte, knapper og ikoner fået tilpasninger. Pointen er selvfølgelig at gøre bruges af OS X nemmere og mere intuitiv. Det nye design har også giver plads til en masse nye funktioner uden at det er gået ud over overblikket og enkeltheden. Blandt de nye ting er også en såkaldt Dark Mode, der som navnet siger, er en mørkere brugergrænseflade, hvor blandt andet topbaren er sort.

Flere nyheder i OS X Yoemite

- Beskedcenter med widgets

- En voldsomt udvidet og redesignet Spotlight-funktion der mere eller mindre bliver det nye midtpunkt for alle ens opgaver

- iCloud Drive,hvor man kan lægge alle sine filer ala Dropbox

- Mail Drop, hvor man kan sende vedhæftede filer op til 4GB via iClouds server

- Mulighed for at redigere og annotere billeder og indhold i Mail

- Forbedret Safari med bedre muligheder for deling af indhold og bedre organisering i tabs samt bedre energi-effektivitet, så man får længere batteritid

- Continuity og Hand Off, hvor man automatisk kan skifte mellem arbejde på ens iOS-enheder og Mac's, så længe de er i nærheden af hinanden

- Understøttelse af SMS-beskeder i iMessage på Mac

- Understøttelse af telefonopkald på Mac

Betatest

Sidst i juli 2014 er OS X Yosemite blevet frigivet til offentlig betatest. Det er første gang Apple giver alle og enhver mulighed for at betateste et nyt styresystem. Apple plejer at begrænse betatests til registrerede udviklere, men nu kan alle altså være med

OS 10.10.1

Den første opdatering til OS X Yosemite. Opdateringen byder ifølge Apple selv på forbedret Wi-Fi-pålidelighed samt forbedret pålidelighed i Mail, ved forbindelse til Microsoft Exchange Server samt ved brug af Back to My Mac.

OS 10.10.2

Fokus i OS X 10.10.2 er på fejlrettelser. Opdateringen retter blandt andet en fejl med tab af Wi-Fi-forbindelse samt en fejl hvor websider bliver indlæst langsomt. Derudover er der en række andre fejlrettelser og ikke mindst lukning af sikkerhedshuller.

OS 10.10.3

OS X Yosemite 10.10.3 er det første store opdatering til Yosemite siden lanceringen i efteråret. Blandt de største nyheder er det nye Photos-program (læs omtale af Photos her), der skal erstatte iPhoto og Aperture. Derudover er der i lighed med i iOS kommet en ny emoji-vælger.

Ellers byder opdateringen på et hav af fejlrettelser. OS X 10.10.3 har været gennem en flere måneder lang betaperiode, og Apple har virkelig fået tips om mange fejl, der altså nu er blevet rettet.

Efterfølgende er der kommet en supplerende opdatering, som Apple kalder det, der retter et problem med en video-driver. Der har været en fejl med at visse Macs ikke har kunnet starte efter at have kørt nogle bestemte programmer til video capture. Det er løst nu.

OS 10.10.4

I modsætning til foregående opdatering der introducerer flere regulære nyheder, er OS X 10.10.4 dedikeret til forbedringer under motorhjelmen. Fejlrettelser og stabilitetsforbedringer med andre ord.

En af ændringerne er ret relevant. Indtil lanceringen af OS X Yosemite i efteråret var det den såkaldte mDNSResponder-proces, der stod for styringens af OS X's netværksprocesser. Med Yosemite blev mDNSResponder erstattet med en ny proces kaldet discoveryd. Det har ikke været den store succes. Der har været ualmindeligt mange klager fra OS X-brugere om at netværksfunktionaliteten i Yosemite ikke fungerer ordentligt. Det har ikke været begrænset til et enkelt problem, men mange forskellige ting relateret til netværksprocesserne.

Apple har forsøgt at rette op på problemerne i de forskellige opdateringer, der er kommet til Yosemite. Det har dog ikke rigtigt hjulpet helt. Det lader til, at Apple nu har taget konsekvensen. I hvert fald er discoveryd blevet erstattet med den gode gamle mDNSResponder-proces. Det skulle gerne rette op på de mange forskellige netværksproblemer en gang for alle.

OS 10.10.5

OS X Yosemite 10.10.5 er endnu en opdatering hvis fokus er på optimeringer og fejlrettelser.

Blandt rettelserne er:
- Bedre kompabilitet med forskellige email-servers.
- Rettelse af et problem med GoPro-videoer der ikke kune importeres i Photos.
- Rettelse af et problem relateret til afspilning af Windows Media-filer i QuickTime

Derudover der flere sikkerhedsforbedringer. Apple har derudover frigivet en opdatering til iTunes, der retter ting relateret til Apple Music.

Artiklen er ajourført i august 2016.