Apple har frigivet iOS 11.3.1. Det er en opdateringer retter fejl og optimerer ydeevnen. Blandt de fejl der rettes er et problem hvor uautoriseret udskiftning af skærmen med uoriginale dele kunne få touch-fuktionen til at holde op med at virke. Problemet var forårsaget af en lille mikrochip indbygget i skærmen. I iOS 11.3 var der en bug, der påvirkede denne chip så uoriginale skærme holdt op med at virke efter hensigten. Dette bliver der rettet op på med opdateringen.

Apple benytter lejligheden til at anbefale folk kun at bruge autoriserede værksteder, når de vil have repareret deres iPhone.

Opdateringen kan installeres via Indtillinger > Generelt > Softwareopdatering.