Apple (og i endnu højere grad Samsung) taber terræn til de kinesiske lavpris-smartphones, viser ny kvartalsopgørelse af det globale salg af smartphones fra IDC. Trods rekordsalg og en fremgang på 12,4% falder Apples markedsandel en lille smule. Det skyldes at den samlede vækst i branchen er højere end Apples vækst. Samsung, der stadig er an klar nummer 1, må se markedsandelen falde endnu mere end Apple, da Samsung ligefrem oplever faldende salg. Bedst ser det ud for Huawei og Lenovo, der begge oplever solid vækst i markedsandelen.

Traditionelt set er årets andet kvartal lavpunktet for Apple grundet Apples typiske lanceringscyklus, hvor den nye iPhone kommer i årets tredje kvartal.