Apple har frigivet watchOS 2.2 der er en opdatering til styresystemet i Apple Watch. Den største nyhed er at man nu kan parre mere end et Apple Watch med sin iPhone. Nok ikke noget ret mange har brug for, men nu er det i hvert fald muligt.

Derudover er der en mindre ændring i Kort-appen. Der er blandt andet kommer knapper så man hurtige kan få vist vej hjem etc.

Ellers er de fleste ændringer under motorhjelmen. Min subjektive vurdering at responsen efter opdateringen er lidt bedre end før.

Du opdaterer til watchOS 2.2 via Apple Watch-appen på iPhonen. Det kræver at iPhonen først er opdateret til iOS 9.3. Som altid, når man vil opdatere Apple Watch, skal det sidde i opladeren og have mere end 50% batteri. Desuden skal uret være inden for rækkevidde af ens iPhone.