Apple har den 4. oktober 2011 frigivet den endelige udgave af iOS 5 til iPhonen og iPaden.

iOS 5 indeholder ifølge Apple over 200 større og mindre ændringer i forhold til iOS 4. Egentlige kæmpenyheder er der ikke nogen af. Det er mere en generel modning af iOS, der er tale om. Det vil sige forbedringer af eksisterende funktioner og ny funktionalitet, der bare hører sig til. Værd at nævne er dog Apples nye iMessage-system, der er en pendant til SMS’er samt at iPhonen nu kan sættes op uden en computer. iCloud er også en ny vigtig nyhed introduceret med iOS 5.

Du kan læse om alle nyhederne iOS 5 og indholdet af alle de efterfølgende opdateringer herunder.

De største nyheder i iOS 6

Apple fremhæver disse 10 funktioner iOS 5 som de væsentligste:

iMessage

iMessage er Apples egenudviklede pendant til SMS-systemet. En af de væsentlige forskelle er, at det virker over enhver netforbindelse, og altså ikke kræver forbindelse til mobilnettet. Det betyder iPod touch og iPad også kan være med.

iTunes er ikke længere et krav

I iOS 5 er iPhonen er ikke længere afhængig af at skulle snakke samme med en computer for at fungere 100%. Den virker ud af boksen og man kan opdatere iOS direkte på enheden. Læs mere her: PC Free fjerner behovet for en computer

Kamera

Her er det virkelig sket en opgradering. Apple har gjort det meget nemmere at komme hurtigt til kameraet. Der er direkte adgang fra lockscreen og volumenknapperne kan bruges som udløser.

Nyt notifikationssystem

Med “Notification Center” bliver alle nofikationer samlet et sted. Væk er de blå bokse, der afbryder det man er i gang med. Det er også notifikationer på lockscreenen.

Ny app: Bladikosk

Bladkiosk er en ny app, der fungerer som en mellemting mellem App Store og iBooks Store. Magasiner og aviser kan købes og hentes til offline læsning.

Ny app: Påmindelser

Ny app der hjælper en med at huske på alle mulige ting. En af de smarte ting er lokationsbestemte påmindelser, så man for eksempel får en besked om at huske at købe gulerødder, når man kører forbi det lokale supermarked.

Twitter-integration

iOS 5 byder på Twitter-integration på systemniveau. Er man på Twitter-bølgen bliver det meget nemmere at få sendt sine tweeds ud fra snart sagt alle steder i iOS. Trediepartudviklere kan også understøtte denne funktionalitet. Login klares under Indstillinger, og ikke i hver app.

Fotografier kan nu redigeres

Der er kommet nogle basale redigeringsmuligheder direkte på iPhonen. Man kan eksempelvis fjerne røde øjne etc.

Safari

Den store nyhed i Safari er det såkaldte “tabbed browsing” på iPaden, så man kan have flere åbne hjemmesider på én gang. Byder også på ny funktionalitet, der gør det nemmere at læse tekst på iPhonen og gemme sider til senere læsning (offline).

Mail

Mail byder på flere forskellige forbedringer som mulighed for at formatere tekst, bedre søgninger etc.

Alle de andre nye ting i iOS 5

Hvad med resten af nyhederne, hvor finder man dem? Det korte svar er, at de fleste ændringer er så ubetydelige, at man ikke behøver bekymre sig om det. Det er småændringer og forbedringer af allerede eksisterende funktioner.

Disse enheder kan opdateres til iOS 5

iOS 5-opdateringen kan installeres på følgende enheder:

iPhone:
– iPhone 3GS
– iPhone 4
– iPhone 4S

iPad:
– iPad (oprindelig)
– iPad 2
– iPad (3. generation)

iPod touch:
– iPod touch (3. generation)
– iPod touch (4. generation)

Efterfølgende opdateringer til iOS 5

Apple har kun frigivet tre opdateringer til iOS 5. Alle uden nævneværdige nyheder. Du kan se indholdet f opdateringer herunder.

iOS 5.0.1

Frigivet 10. november 2011. Lille opdatering der indeholder fejlrettelser og sikkerhedsforbedringer. Blandet løses problemer med batteritiden og et problem relteret ti dokumenter gemt i skyen.

iOS 5.1

Frigivet 7. marts 2012. Byder på små ændringer. Blandt andet er Kamera-appen på iPaden blevet redesignet. Grænsen for download i App Store via mobilnettet er også blevet hævet. Derudover rettes fejl og sikkerhedshuller.

iOS 5.1.1

Frigivet 7. maj 2013. Lille opdatering der indeholder fejlrettelser og sikkerhedsforbedringer. Sidste opdatering til iOS 5, og sidste iOS-opdatering der kan installeres på den oprindelige iPad og 3. generation iPod Touch.

Artiklen er ajourført i november 2016.