Apple er ved at udvikle en specielt chip til MacBook Pro. Chippen vil være ARM-baseret og skal overtage funktionaliteten fra Intel-hovedprocessoren når computeren er i low-power mode - det Apple kalder Power Nap. Ideen er at gøre strømforbruget mindre i de situationer ved helt at lukke ned for den regulære CPU og lade den nye chips styre løjerne. Resultatet skulle altså være at MacBook'en holder længere på en opladning.

Chippen er af samme type som styrer Touchbaren og Touch ID i de nuværende MacBook Pros og den har kodenavnet T310. Det skriver Bloomberg. T310 vil dog gå skridtet videre og også få forbindelse til SSD'en og den trådløse hardware.

Til trods for at Apple altså er begyndt at uddelegere noget at Intel-CPU'ens arbejde, skulle Apple ikke have nogen planer om helt at droppe Intels chips fort at satse på en egenudviklet CPU. Det er der ellers rygter om i ny og næ.