Apple er endnu engang klimaduksen i Greenpeace's nye opgørelse over teknologifirmaernes energiforbrug. Apple scorer som den eneste den højeste karakter A på alle parametre og bruger som de eneste 100% fornybar energi.

Greenpeace's årlige rapport fokuserer blandt andet på gennemsigtighed i energipolitiken, fokus på fornybar energi samt energieffektivitet. Apple scorer som sagt topkarakter i alle kategorier og får som den eneste teknologivirksomhed topkarakter.

Apple sætter med andre ord ifølge Greenpeace miljøstandarden for en hel branche foran firmaer som Amazon, Facebook, Ggoogle, HP, IBM, Microsoft og så videre. Hvor Apple altså bruger 100% fornybar energi, er Yahoo! med 73% den eneste konkurrent, der kan være sig selv nogenlunde bekendt. Alle de andre ligger og roder under 50%.

Greenpeace har udgivet deres rapport om et grønnere internet en gang om året siden 2010. I starten var de på nakken af Apple, men specielt efter Tim Cooks overtagelse af chefposten, er der virkelig sket noget, og Apple er nu klart foran alle konkurrenterne.

Læs hele rapporten her (PDF).