Apple har brugt den seneste uge på at udsmykke Moscone Center i San Francisco forud for WWDC-konferencen der starter i dag. WWDC er Apples årlige udviklerkonference, der varer fem dage og traditionelt skydes i gang med en keynote af Apple topchef, hvor han præsenterer udviklerne og verdenspressen for nye udgaver af Apples styresystemer iOS og OS X.

At vi får nye styresystemer bekræftes af nogle af de bannere Apple har hængt op. Der er blandt andet et med et stort ottetal på en baggrund med vand. Det referer selvfølgelig til iOS 8. På en anden banner står der X på en baggrund af bjerglandskabet "El Capitan".

Der er også blevet spottet nogle bannere, som er dækket over med sort klæde. Det gør Apple selvfølgelig fordi de afslører nye funktioner, services eller produkter.

WWDC '14 starter i aften klokken 19 dansk tid. Som altid følger vi selvfølgelig Tim Cooks keynote tæt, så husk at tune ind på iPhoneguide.dk i aften og de kommende dage.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.