Apple er naturligt nok ikke tilfredse med, at de thailandske myndigheders for et par dage siden afslørede, at Apple har fået godkendt to iPhone 6-modeller til salg i landet. Det drejer sig ifølge de officielle udmeldinger fra myndighederne om iPhone 6 model A1586 og A1524. Derfor har Apple allerede haft et møde med myndighederne. Det skriver den thailandske avis Thai Rath.

Apple mener at der er sket offentliggørelse af fortrolig information, og har i øvrigt påpeget overfor myndighederne at de to modelnumre ikke nødvendigvis er relateret til en telefon med navnet "iPhone 6". Myndighederne på den anden side mener at de ikke har offentliggjort produktdetaljer, og at offentliggørelsen er sket for at beskytte forbrugerne. Alt er er sket efter bogen, mener de. Det er dog første gang myndighederne i Thailand specifikt nævner en enhed ved navn i et officielt tweet, så helt efter bogen er det altså ikke. I alle andre tilfælde, uanset om det så er iPhones eller andre smartphones, der er blevet godkendt, har lederen af National Broadcasting and Telecommunications Commission ikke nævnt enheden direkte.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.