Apple arbejder på at indbygge en EKG-scanner i en kommende udgave af Apple Watch. EKG er en forkortelse for elektrokardiogram, som er en kortlægning af hjertets spændingsforskelle. Normalt sker det ved at man sætter tre elektroder på brystkassen og måler de små elektriske spædingaforskelle som hjertet giver, når det slår. Dette kan blandt andet bruges til monitorering af rytmeforstyrrelser, for eksempel under operation.

I Apples udgave skal man kunne tage et EKG ved at sætte to fingre på hver side af Apple Watch's metalramme. Uret sender så en lille strøm ud i fingrene, gennem brystkassen og måler strømmen i sensoren under uret på den anden arm. Formålet er at kunne tjekke for og opdage unormale hjerterytmer. Noget Apple Watch allerede kan bruges til i dag via den normale pulsmåler. Et EKG er dog langt mere præcist.

Oplysningerne stammer fra Bloomberg, der også noterer at Apple kan beslutte at droppe ideen igen, hvis den viser sig at sensorer ikke er præcis nok eller af andre årsager.