Da Apple tidligere på ugen fremlagde deres seneste kvartalsregnskab, kom snakken selvfølgelig ind på Apple Watch. Uret indgår ikke i selve regnskabet, da det først er blevet lanceret her i andet kvartal, men investorernes interesse var selvfølgelig alligevel stor.

Apple oplyste, at efterspørgslen i øjeblikket er meget større end udbuddet. Over den seneste uges tid er der dog sket fremgang, så uret bliver leveret hurtigere end Apple oprindeligt havde stillet folk i udsigt.

Looking forward to expanding into more countries in late June.Apple

Da Apple Watch er et hel nyt produkt, tager det tid at få produktionen helt op i gear, og Apple forventer at det tager noget tid endnu. Først i slutningen juni har Apple planer om at udbrede Apple Watch til flere lande. Hvilke nævner de ikke, men det mest sandsynlige er, at det gælder de lande, hvor Siri, der er essentiel for brugen af Apple Watch, virker på lokalsproget. Da Siri for nylig begyndte at virke på dansk, må man formode, at Danmark vil være blandt de lande, der får Apple Watch i slutningen af juni.