Sammen med udgivelsen af iOS 4.2 beta har Apple udsendt en pressemeddelelse, der officielt annoncerer AirPrint. AirPrint er en funktion, der gør det muligt at printe fra iPhonen, iPod touch eller iPaden til kompatible trådløse printere. HP vil være blandt de første der lancere kompatible printere med deres ePrint-serie.

AirPrint er dog designet til at understøtte en lang række printere lige fra billige inkjetprintere til kontorlaserprintere. Derudover kan AirPrint printe via printere, der er tilsluttet en computer på det lokale netværk. AirPrint finder automatisk printere på det lokale netværk og kræver ingen konfiguration, installation af drivere eller yderligere software. Man trykker bare på en knap, og så er man kørende.

“AirPrint er Apples kraftfulde nye printarkitektur, der matcher enkeltheden fra iOS - ingen setup, ingen konfiguration, ingen printerdrivere og ingen software der skal downloades", siger Philip Schiller, Apples senior vice president of Worldwide Product Marketing.

Vyomesh Joshi fra HP er også begejstret: “At gøre det nemt for vores kunder at printe hvorsomhelst og nårsomhelst har topprioritet for HP. iPad-, iPhone. og iPod touch-brugere vil elske hvor nemt det er, at printe med vores nye serie af ePrint-printere."

AirPrint understøttes af alle iOS-enheder der understøtter multitasking (iPad, iPhone 3GS og iPhone 4 samt 2. til 4. generations iPod touch) og frigives officielt til november sammen med iOS 4.2 til november.

Du kan læse hele Apples pressemeddelelse om AirPrint her.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.