Apples to nye iPhone X og iPhone 8 kan som noget nyt, når det gælder iPhones, oplades trådløst. Det sker via Qi-standarden. Man kan således benytte standard Qi-opladere til at oplade sin nye iPhone med.

Apple har også planer om at lancere deres egen trådløse oplader kaldet AirPower. AirPower er ifølge Apple mere avanceret end traditionelle Qi-opladere og kan blandt andet oplade flere enheder på én gang. Apple arbejder på at få disse specifikationer ind i en fremtidig Qi-standard. Derfor bliver AirPower først lanceret en gang til næste år.

Med AirPower vil man kunne oplade iPhone X, iPhone 8, Apple Watch Series 3 og et nyt opladeetui til AirPods på samme tid. Dog maksimalt tre enheder af gangen.

Apple har ikke oplyst pris eller præcis lanceringsdato for AirPower-enheden.

Indtil Apple er klar med AirPower sælger de to andre trådløse opladere i deres online store:

- Belkin Boost Up - 499 kr (link)
- Mophie Opladningsplade - 499 kr (link)