Nu har jeg brugt Apple Music i et døgns tid, og mine første indtryk at Apple nye musiktjeneste ved at falde på plads.

Der er ingen tvivl om, at Apples hovedkonkurrent er Spotify, der har været markedsledende indtil nu. Mit referencegrundlag er dog WiMP (nu Tidal), som jeg har brugt i flere år hovedsageligt på Sonos. TDC's Play har jeg brugt i mindre omfang, men den er efter min mening helt ude af billedet - til trods trods for at den er "gratis" at bruge for TDC's kunder.

Umiddelbart byder Apple Music ikke på noget revolutionerende nyt. Jeg ved faktisk ikke hvorfor kravet om dette er begyndt at klæbe til Apple. Lancér noget revolutionerende eller lad helt være, synes mantraet at være. Apple Music er dog som sagt ikke revolutionerende på nogen måde. Det er faktisk bare en form for relancering af Beats Music, som Apple købte for nogle milliarder dollars sidste år. Men behøver noget være revolutionerende for at være det bedste?

Apple Music er en form for trebenet skabning. En musiktjeneste, en radiostation og en socialt netværk. Musiktjenesten giver sig selv. Det er - som vi kender og forventer det - en tjeneste, hvor man kan streame musik efter forgodtbefindende. Radiostationen hedder Beats 1 og udmærker sig ved at sende direkte radio 24 timer i døgnet. Den sociale del hedder Connect, og her kan musikere lægge musik, videoer eller billeder ud til deres fans.

Lad mig tage dem en ad gangen.

Connect

Vi starter i den lette afdeling med Connect. Ideen er vel sådan set god nok. At skabe et tættere forhold mellem musikere og deres fans, og en mulighed for at dele historier, billeder og så videre direkte. Men det sker i stor stil via Facebook og Instagram allerede. Spørgsmålet er derfor hvad vi skal med endnu et socialt netværk. Hvad der gør det unikt. Indholdet kan jeg slet ikke vurdere. Her efter to dage er det yderst sparsomt.

For mig personligt er det dog mere en gimmick end noget jeg vil komme til at bruge tid på. Måske er jeg bare blevet for gammel, men for mig handler musik om det man hører. Alt det andet er ligegyldigt udenomssnak. Hvad laver eksempelvis Nirvana i mit feed? Et band det gik i opløsning med Kurt Cobains død for mere end 20 år siden. Hvem er der lægger indhold op på Connect? En eller anden marketingspraktikant der poster gamle billeder for at holde gryden i kog? Det gider jeg slet ikke.

Som sagt er ideen ikke så tosset endda, men om det vil blive en succes vil kun tiden vise. Vil musikere tage det til sig, eller vil de holde sig til Instagram? Det er en reel risiko for at Connect ender som Apples tidligere forsøg på det samme. Og hvem husker Ping?

For mig er Connect en god ide, men på ingen måde en afgørende faktor når jeg skal vælge mellem de forskellige musiktjenester.

Beats 1

Beats 1 er i sagens natur hit or miss. Enten rammer den eller også gør den ikke. Jeg er personligt selv meget til radio. Det er noget befriende ved bare at få ny varieret musik serveret på et sølvfad - eller gammel musik for den sags skyld. Skal man altid opstøve ny musik selv, kræver det at man holder sig orienteret og følger med. Det kan man ikke lige frem sige, at jeg har tid til længere. Jeg holder derfor af at nyde cremen præsenteret af værter med fingeren på pulsen.

Jeg tvivler ikke på, at værterne på Beats 1 har fingeren på pulsen - det er bare ikke min puls. I skrivende stund spiller de eksempelsvis noget drum and base-lignende musik præsenteret af en overgearet kvindelig vært der konstant fortæller mig at jeg er "in the club". Ikke ligefrem det perfekte valg en torsdag formiddag efter min smag.

Problemet med Beats 1 er at den ikke kan favne hele jorden. Forskellige tidszoner og forskellige lokale musiksmage kan ganske enkelt ikke rummes på én station. Den vil per definition ramme forbi rigtigt mange uanset om den er bred eller smal. Jeg foretrækker selv smalle stationer, men i såfald bør det være nogle flere forskellige at vælge mellem. Men mon ikke også det kommer. 1-tallet i Beats 1 indikerer jo, at det er flere på vej.

Beats 1 er, trods et professionelt snit og internationalt format, langt fra en dealbreaker for mig.

Streamingtjenesten

Nu er vi ved det, det hele drejer sig om - selve musiktjenesten. Kerneydelsen, hvor slaget skal slås.

Det helt centrale ved en musiktjeneste for mig er hvor god brugergrænsefladen er. Hvor nemt er det at finde ny musik? Som skrevet tidligere vil jeg gerne præsenteres for ny musik. Jeg har hverken tid eller energi på at lede efter nålen i høstakken blandt 30 millioner numre. Jeg vil have den fede musik serveret for mig så nemt som muligt. Grundydelsen skal selvfølgelig være i orden. Jeg skal selv kunne finde praktisk taget al musik jeg leder efter. Er det ét bestemt nummer jeg vil høre, skal det altså også være til at finde. Efter godt et døgn, er det ikke muligt at bedømme kvaliteten på dette punkt. Der vil selvfølgelig være manglende numre som på alle de andre tjenester. Apple Music er sikkert hverken værre eller bedre end konkurrenterne.

Vi står derfor faktisk tilbage med selve brugergrænsefladen og præsentation af ny musik. Præcis dette er årsagen til, at jeg forlængst har fravalg TDC Play, der ellers fælger med min bredbåndsløsning fra TDC. Brugergrænsefladen irriterer mig, og præsentationen af ny interessant musik er stort set ikke eksisterende. Derimod holder jeg meget af WiMP's forskellige spillelister fra deres musikredaktører og andre med interessante bud. Jeg synes dog samtidig kun der bliver skrabet i overfladen.

Det er lige præcis her Apple sætter det dybe stød ind. Brugergrænsefladen virker umiddelbart lidt uoverskuelig og forvirrende, men med alle de informationer, der skal være plads til, er det også svært. Det tog mig lidt tid at gennemskue hvor selve afspilleren, der før fyldte hele skærmen, var blevet af. Efter lidt tilvænning, er jeg dog meget tilfreds, og synes at Apple i store træk har ramt plet, og her sætter konkurrenterne til vægs.

Knockouten kommer med den personlige musikanbefaling. Det fungerer super nemt, og er virkelig godt skruet sammen. Det virker sindsygt gennemarbejdet, og der er masser af indhold tilpasset os danskere. De mange spillelister gør mig nysgerrig på at høre noget anet end jeg plejer. Både gammel musik jeg havde glemt eller ikke kendte til såvel som ny musik. Min horisont bliver ganske enkelt udviddet. Det bedste er, at det formodentligt bliver bedre og bedre i takt med at Apple får kendskab til hvad jeg (og alle i andre) synes godt om. Det giver en masse data, der kan bruges til at gøre musikpræsentationen endnu bedre.

Konklusion

Jeg er solgt. Apple Music har i mine øjne hævet overliggeren, for hvad en musiktjeneste kan tilbyde, med et godt stykke. Apples fokus på det personlige er den afgørende faktor. Om så Apple i virkeligheden bare havde været på niveau med konkurrenterne, var jeg skiftet til Apple. Ikke fordi jeg er specielt pro-Apple, men fordi jeg er vild med systemtankegangen. I princippet kune det lige så godt være Android, man valgte. Jeg holder bare af, at tingene spiller 100% sammen, at betalingen er nem osv. Og hvorfor sprede sig over 117 forskellige tjenester, når Apple kan levere det hele? Normalt er Apples høje priser en stopklods, men i dette tilfælde Apple fuldt konkurrencedygtig. Endda billigere end konkurrenterne, hvis man kigger på familieabonnementet.

Og så alligevel ikke. Apple Musics manglende integration med Sonos er en klar showstopper for mig. Jeg har gennem flere år vænnet mig til at Sonos står for musikken i huset. Det laver jeg ikke om på, bare fordi Apple kommer med en ny musiktjeneste. På ingen måde. Apple har her intet der kan konkurrere med Sonos. Heldigvis kommer understøttelsen dog snart. Sker det inden for de førstre tre måneders prøveperiode forlænger jeg, og ellers dropper jeg Apple Music indtil Sonos-understøttelsen er på plads og holder mig til WiMP.