I næste uge løfter Apple sløret for årets nye iPhones. Det vil som altid blive spændende at se hvad Apple har med at nyskabelser - samt hvilke eksisterende teknologien der droppes.

Et par ting kan vi dog godt udelukke allerede nu - i hvert fald hvis man skal tro den respekterede analytiker Ming-Chi Kuo.

En af de ting vi ikke får er en iPhone med indbygget fingeraftrykslæser i skærmen. Netop dette var der mange rygter om sidste år forud for lanceringen af iPhone X, hvor Apple droppede hjem-knappen. I stedet for fingeraftrykslæser valgte Apple at satse på ansigtsgenkendelse (Face ID). Det holder Apple fast i også denne gang. Ifølge Kuo fordi Face ID ganske enkelt er en bedre teknologi. Flere Android-producenter har en fingeraftrykslæser indbygget i skærmen, men det skyldes ifølge Kuo mere et ønske om at differentiere sig fra iPhonen samt at de er meget langt fra at kunne matche Apples Face ID rent kvalitetsmæssigt.

En anden ting Kuo ikke forventer kommer til iPhonen er understøttelse af Apple Pencil. Forklaringen skulle være at det ikke vil øge iPhones gode brugeroplevelse at blive brugt med Apple Pencil. Det er altså ikke et teknisk spørgsmål, men skydes at Apple ikke kan se pointen med Apple Pencil til iPhonen.