Apple vil formodentlig præsentere iPhone 5 den 11. juni. Netop den dag starter et fem dage langt arrangement i Moscone West-centeret, hvor Apple plejer at afholde den årlige Worldwide Developer’s Conference (WWDC). Arrangementet står opført som “Corporate meeting”, men det plejer at være Apple, der gemmer sig bag den betegnelse, og da de hvert år afholder WWDC i juni, er det jo oplagt.

Sidste år snød Apple alle, og præsenterede ingen ny iPhone på WWDC, men i år skulle den altså være god nok, skriver DigiTimes.

Rygterne om en sommerlancering er dog ikke ny, så enten bekræfter de nye oplysninger de tidligere rygter, eller også er den bare en gentagelse af selvsamme.