Analytikeren Ming Chi-Kuo fra KGI Securities forventer at TrueDepth Kamerasystemet fra iPhone X kommer til iPad Pro næste år. TrueDepth kameraet er det system der står bag Face ID samt giver en række andre muligheder.

Kuo forventet at det udelukkende kommer i iPad Pro (begge modeller) og ikke den regulære (og billige) iPad. Derved vil Apple kunne differentiere de to modeller yderligere.

Kuo nævner ikke hvad der kommet til at ske med hjem-knappen på iPaden. Om den forsvinder eller bliver siddende er derfor uklart. Men da årsagen til at inkludere TrueDepth og Face ID skulle være at gøre brugeroplevelsen ens på iPhonen og iPaden kunne man godt forvente at hjem-knappen forsvinder også på iPaden.

iPad Pro blev sidst opdateret i juni, så vi skal nok ikke forvente at der kommer en opdatering lige med det samme. En gang først på sommeren virker som det mest sandsynlige.