Ifølge en analytiker fra Barclays vil Apple droppe 3D Touch-funktionen i iPhonen fra og med næste års udgaver. Hvorfor Apple tager dette skridt er der ikke nogen forlydende om. Oplysningerne stammer fra analytikerens nylige tur til Asien. Allerede i år er der rygter om at Apple vil droppe funktionen fra den ene af de tre nye iPhones der forventes lanceret. Det vil være den såkaldte lavpris-model. De to andre iPhones forventes at have 3D Touch.

3D Touch er den funktion hvor man kan lave et dybt eller lidt hårdere tryk på iPhonen skærm og derved få adgang til ekstra funktioner. Funktionen findes også på Apple Watch, men er ikke tilgænglig på iPaden.