Tjenesten "boon", der gør det muligt for alle at benytte Apple Pay via et virtuelt betalingskort man kan fylde penge på efter behov, er blevet lanceret i Frankrig. Tidligere har deres app kun været tilgængelig i den engelske App Store.

Med boon behøver man ikke være kunde hos en bestemt bank (i et bestemt land) for at kunne bruge Apple Pay. I stedet får man tilknyttet et MasterCard som man kan overføre penge til efterhånden som man skal bruge dem. Kortet er altså ikke direkte tilknytte ens bankkonto.

Tjenesten er selvfølgelig først og fremmet tiltænkt folk fra Frankrig (og England), men kan benyttes af alle - også danskere. Vil man bruge boon uden for Frankrig skal man opgradere til "boon PLUS".

Rent praktisk betyder lanceringen i Frankrig ikke så meget for os danskere. Det handler alene om, at man nu også kan få appen i Frankrig - og dermed kan klare tingene via en fransk App Store-konto, hvis man vil.

Du kan læse vores tidligere tip til at komme igang her: Tip: Sådan får du adgang til Apple Pay i Danmark.

Opdatering, marts 2017: Muligheden for at bruge boon i Danmark er ophørt. Det er ikke længere muligt at overføre penge til kortet fra Danmark.