Teleselskabet 3 har en vision om at være et første teleselskab i Danmark der fjerner roamingafgifter i hele verden. I dag har 3 tilføjet fire nye latinamerikanske lande til deres 3LikeHome-koncept, hvor man kan ringe til danske priser i udvalgte lande. De fire nye lande er Mexico, Brasilien, Chile og Argentina.

"Danskernes rejsevaner ændrer sig hele tiden, og det gælder ikke mindst de destinationer, vi vælger at besøge. Særligt Latinamerika har taget et mærkbart ryk op ad listen over danskernes drømmedestinationer. Det er også en af grundene til, at 3 nu tilføjer Mexico, Brasilien, Chile og Argentina til listen over lande, hvor danskerne nu kan roame uden afgift.", skriver 3 i en pressemeddelelse.

Med de fire nye lande er der nu 57 lande med i 3LikeHome - blandt andet Mexico, Brasilien, Argentina, Chile, Thailand, Australien, Canada, Hongkong, New Zealand, Kina, Puerto Rico, Singapore, USA og hele EU.

Om 3LikeHome

3LikeHome er inkluderet i alle Fri Tale- og bredbåndsabonnementer for privatkunder samt en række erhvervsabonnementer hos 3. Med 3LikeHome er data, sms, MMS, opkald til og fra danske og lokale numre ikke koster ekstra. Det gælder alle tilgængelige netværk i de pågældende lande, ikke kun 3’s eget netværk.